Dagplejehjemmet

Dagplejen modtager børn i alderen 0–3 år.

Dagplejens målsætning er:

- tæt samarbejde med forældrene og under hensynstagen til det enkelte barns behov, gennem en tryg og omsorgsfuld hverdag, at skabe harmoniske og selvstændige børn.

Dagplejeren har det fulde ansvar for børnene mens de passes. Pasningen foregår i private hjem som er godkendt af dagplejekontoret.

Dagplejehjemmet og et stykke af haven er indrettet, så der er et egnet sted for børnene. Der skal være mulighed for, at de kan udfolde og udvikle sig gennem leg.

Dagplejeren aktiverer og stimulerer børnene således, at det svarer til deres alder og udvikling. Børn elsker at hjælpe til, og de føler sig betydningsfulde ved at være med til praktiske gøremål.

I dagplejehjemmet må der ikke ryges i dagplejens åbningstid. Forældre der ønsker et total røgfrit dagplejehjem til deres barn, har mulighed for at ønske det. Ligeledes kan et ønske om et dagplejehjem uden husdyr efterkommes, hvis barnet er disponeret for / eller har allergi.

For dagplejehjem med husdyr, foreligger der nogle sikkerheds- og hygiejnemæssige regler.

I det daglige arbejde med børnene skal dagplejeren undgå unødvendige løft for at forbygge nedslidning og sygefravær.

Dit barn skal afleveres og hentes indenfor dagplejerens åbningstid. Det er en fordel at dagplejeren ved besked om barnets bringe og hente tider af hensyn til den daglige planlægning. Er dit barn ikke afleveret inden kl. 9.00 og der ikke foreligger en anden aftale, må dagplejeren forlade dagplejehjemmet.

  

  

  






 

Opdateret 16. januar 2013