Ting-finder-tur

Vi havde planlagt en tur ud i naturen, hvor vores plan var, at vi skulle finde naturting som vi så skulle fremstille naturbilleder med. Vi arbejder alle med samme læreplanstema, Natur og naturfænomener.

Vi drog afsted Annette + børn og Anitta+ børn (fra Skumfiduserne) med barnevogn lidt drikkevare og en lille snack i form af en grovbolle og et æble. Vi fandt lidt ”skov” og nogle gode marker, hvor jagten gik ind på alt lige fra grene, sten, blomster, blade og lign.

Der efter gik vi hjem i haven og satte alle vores fantastiske fund i noget gips og fik lavet det flotteste stykke kunst til at pryde vægen med hjemme hos mor og far.

Det var en super dejlig dag hvor der udover at samle naturmateriale ind, også blev tid til at tumle rundt imellem træer og over marken, så det var trætte børn der indtog frokost inden en velfortjent lur.

Vi syntes det var en god tur, da den styrker vores arbejde med børnene og en god lærerig tur som kan analyseres via læreplaner som denne og at man samtidig også kan få flettet vores uddannelse i ICDP med ind i sådanne oplevelsesrige projekter hvor, vi også kommer ind omkring samspilstemaerne, så det er super god læring både for små men også for store.

Læreplan over ting finder tur.

Deltagere: Annette, Jessica, Lærke, Carla, Anitta, Bjørg, Gloria, Noah.

Sted: Marker, ”Skov” i industrikvarteret.

Krop og bevægelse: kravle, gå, løbe hvor der er ujævnt terræn, finmotorikken er i brug når vi samler ting op fra jorden.

Natur: lære om naturen, eks. behandle den og dyrene med respekt.

Sprog: vi taler om det vi ser, røre ved og samler sammen.

Sociale kompetencer: fællesskab, venter på tur, dele begejstring med hinanden over vores fund.

Kultur: alle nationaliteter er i berøring med og har traditioner med naturen.

Barnets alsidige personlige udvikling: overskrider grænser ved at røre ved uvante ting og styrker de sociale kompetencer.

 

 

 

 

Opdateret 18. august 2016