Vinter

Januar 2021.

Jubii så fik vi lov til at opleve et par dage med sne. Den glæde og nysgerrighed, som børnene udviste var dejlig at opleve.

Vi fik lavet et par små snemænd. Trillede en snebold. Vi så den blive større og større. Snemanden fik gulerods næse som Olaf. Den anden snemand fik grankogle næse og små pinde som arme. Da vi vågnede efter middagslur, var snemanden blevet mindre. Den var smeltet. Undren, hov den er væk.

Vi lavede snebolde, som vi kastede op i luften og på hinanden. En lille smule grænseoverskridende, men det gik hurtigt over. Især da det gik ud over den voksne.

Vi tog sneen med ind. Hvert barn fik en skål med en snebold. Uuuu det var koldt at røre ved. Kan det mon spises? Hov hvor blev sneen af? Nu er der ikke sne i skålen.  Nu er der vand i skålen. Hænderne blev våde, bordet blev vådt, tøjet blev vådt, køkkenrullen blev våd. Sikken en sanseoplevelse.

Se billedcollager her:

Vi laver snemand

Fodspor i sneen

Sne

Pingvin

Opdateret 5. marts 2021