Skumfiduserne

Hej!

Velkommen på Skumfidusernes hjemmeside.

Skumfiduserne består af følgende dagplejere :

Annette Madsen

Anitta Sørensen

Helle Rasmussen

Anni Kristiansen

Dorthe Helledie Jensen

Susanne Larsen

Louise Kaasing

 

Vi bor forskellige steder i Brønderslev by og mødes i heldagslegestue hver mandag i de lige uger.

Vores målsætning i ”Skumfiduserne” er at give børnene trygge rammer og at skabe et godt og udviklende læringsmiljø for dem.

Vi arbejder ud fra de pædagogiske læreplanstemaer :

                  Børns alsidige  personlige udvikling

                  Sociale kompetencer

                  Kommunikation og sprog

                  Krop, sanser og bevægelse

                  Natur, udeliv og science

                  Kultur, æstetik og fællesskab

Vores tilgang til børnene er baseret på ICDP og det vil altid være udgangspunktet for vores arbejde med de 6 læreplanstemaer.

Lidt om en dag i legestuen :

Alle møder ind i legestuen til den åbningstid vi hver især har og vi begynder dagen med en hyggestund og morgenmad.

Vi synger sammen inden vi ca. Kl. 9 får formiddagsmad, som består af frugt og brød.

Herefter er der en fælles aktivitet, som barnet tilbydes at deltage i. Der kan være gange, hvor vi deler børnene op og laver en aktivitet for de store børn og en anden for de små.

Vi spiser vores medbragte madpakker og her er det en mulighed, at børn over 2 år medbringer en madpakke hjemmefra, da børn i den alder synes det er spændende og det er en god læring i, at kunne håndtere en madpakke inden børnehavestart. Det er frivilligt om forældrene ønsker at sende en madpakke med. Over middag er der tid til en middagssøvn. Vi slutter dagen i legestuen med eftermiddagsmad, fri leg, gerne ude, hvis vejret tillader det.

Alle dagplejere i ”Skumfiduserne” er tilmeldt et kursus, hvor vi skal lære om motoriske lege med børn i 0 – 3 års alderen. Dette vil vi senere implementere som en del af det vi tilbyder børnene i legestuen.  

Overordnet vil vi altid tage udgangspunkt i børnenes interesser og i deres lyst til at deltage.

Vores legestuelokaler er beliggende i samme sted som vores Gæstehus, hvilket er super godt, da vores børn så kender huset og de voksne der er ansat i Gæstehuset. Og det er her de først og fremmest vil blive tilbudt plads i forbindelse med dagplejers sygdom, ferie og kurser.

”Skumfiduserne” er en gruppe der rummer alle børn og forældre.

Vi mødes også i andre sammenhænge, det kan f.eks. være en tur i Rododendron parken med madpakker, hvor vi hygger og fodrer ænderne. På besøg ved hinanden eller en tur på Børne biblioteket.

Af mærkedage kan nævnes Dagplejens dag, Gudstjeneste i kirken til jul, og store Brønderslevs marked og ikke mindst forældrebestyrelsens flotte arrangement.

 

 Vores dagplejepædagog hedder Annette Bregnhøj.

 

 

Opdateret 8. maj 2019