Dagplejens dag

Dagplejens dag skulle vi Skumfiduser i år afholde på sportspladsen i Grønnegade og vi mødtes alle på pladsen med pyntede barnevogne og startede dagen med at sidde på de medbragte tæpper og spise en lille madpakke og lidt frugt, da maverne var fyldte begyndte vores aktiviteter.

Der var mulighed for at tegne med kridt på fliserne, tage en rask omgang fodbold, lege i sandet og puste sæbebobler og balloner op til stor morskab for alle.

 

Da formiddagen lakkede mod enden var det tid til at pakke vognene igen og begynde traveturen hjem ad så vi kunne få vores rugbrød før en veltiltrængt lur pressede på. Sådan en herlig dag i det dejlige solskinsvejr med masser af grin og tumlen.

 

 

Opdateret 11. juni 2018