Fastelavnsfest

Vi holder fastelavnsfest.

 Pædagogiske læreplanstemaer:

-         Barnets alsidige personlige udvikling

-         Sociale kompetencer

-         Sprog

-         Krop og bevægelse

-         Kulturelle udtryksformer og værdier

Mål: At børnene får kendskab til en gammel dansk tradition.

Hvorfor: Vi har de sidste par år haft en tradition hvor vi inviterer nogle andre dagplejer og deres dagplejebørn til en fastelavnsfest. Der er mange børn sådan en dag, både store og små ,så børnene lærer meget om deres egne grænser, om at dele og vise hensyn, give plads og omgås andre børn.

Hvordan: Vi starter forberedelserne et par dage inden festen, hvor vi snakker om hvad der skal ske. Vi dekorerer tønden, og laver mad. Vi har samme menu hvert år. Vi bager pølsehorn, pizzasnegle og fastelavnsboller.

Selve festdagen, begynder med at alle gæsterne kommer.  Nogle kommer udklædte andre kommer som sig selv, men alle kommer med godt humør – dejligt.  Vi starter med at slå katten af tønden. Tønden har vi hængt op inde i gangen. Børnene skiftes til at slå på tønden. Nogle børn skal have hjælp og støtte fra en dagplejer, mens andre har helt styr på hvad de skal, det er altid spændende at se hvad der gemmer sig i tønden af lækre ting.

Efter tøndeslagningen spiser vi fastelavnsboller, og så er der ellers lege tid. Man kunne tro at der ville være mange uoverensstemmelser og diskussioner om legetøj, med så mange børn på lidt plads, men de er super til at indordne sig og tage hensyn til hinanden.

Inden vi skal sige farvel spiser vi frokost som består af pølsehorn, pizzasnegle og grøntsags stænger. Så er festen slut og det er nogle trætte børn der siger farvel.

Udviklingsområder:

-         Læren om fastelavn

-         Styrkelse af øje/hånd koordination

-         Styrkelse af fin/grov motorik

-         Evnen til at lytte

-         Udvise empati og forståelse for andre voksne og børn

-         Vente på tur

-         Evnen til at dele

-         sproget

Opdateret 26. februar 2014