Vestbyen

Velkommen til Brumbassernes hjemmeside. Gruppen består af følgende dagplejere:



Sanne Guldmann, Lise Lotte Rasmussen, Alice Johnsen, Karen RiisePia Hvidberg,  Inger AndersenLone Kraglund og Stine Rosendal.

Vi er alle 8 bosat i Brønderslev vestby.

Vores tilsynsførende pædagog er: Janni Ladefoged.

Hver mandag i ulige uger går vi i heldagslejestue i vores dejlige nye legestuelokaler i den ” gamle børnehave” i Hedelundsgade. Det er samme hus hvor vi også har fået gæstehus, og hvor I vil blive tilbudt gæstepleje i vores ferier eller ved evt. sygdom.

Vi møder alle i legestuen til vores åbningstid, og er der til sidste barn er hentet.

Vi dagplejere skiftes til at have mad med til hele dagen, til både børn og voksne.

Vi starter stille og roligt, hvor de børn som møder  tidligt får tilbudt morgenmad.  Kl. 8.15 hygger vi med brød m.m. og ca. kl. 9 går vi alle ind i tumle rummet og starter med at synge vores godmorgen sang, hvor alle børn og voksnes navne bliver nævnt, og derefter synger vi de sange som børnene ønsker. Efter sådan en gang glad rysten sammen er vi klar til dagens planlagte aktivitet.

Vi har i legestuen mulighed for kreative aktiviteter, alm. leg samt hoppe, trille, spille bold eller køre på motorcykler i vores tumle rum. Derudover har vi også en stor legeplads udenfor med mange spændende ting.

Vi ser en stor fordel i at gå i heldagslegestue, fordi alle børn og voksne lærer hinanden godt at kende, og der er god mulighed for dybdegående emner indenfor de 6. læreplanstemaer.

Når vi er i legestue, er det ”vores børn”, det vil sige at vi hjælper hinanden med at give mad, skifte ble samt putte, så børnene føler sig trygge ved os alle.

Vi brumbasser har et rigtig godt samarbejde og synes alle det er hyggeligt og sjovt at være i legestue, og det smitter af på børnene.

 Udover at gå i heldagslegestue laver vi mange andre hyggelige ting sammen:

  • Hver torsdag mødes vi på skift i hinandens haver. Hvis børnene skal i gæstepleje hos en af os, vil det skabe større tryghed, at de i forvejen kender hus og have. 

 

  • En gang om året besøger vi Falck stationen, hvor børnene får lov til at komme ind i brandbiler og ambulancer. Det har altid været meget populært.

 

  • Vi tager på ture i komponistskoven, og har det sjovt med at plukke æbler, samle blade osv. Æblerne presser vi senere til æblemost.

 

  • Vi holder Fastelavnsfest hvor børnene er udklædte, slår katten af tønden, og hygger med fastelavnsboller og saft.

 

  • Dagplejerens dag hvor vi samles, laver lidt sjov, og synliggøre vores kommunale dagpleje.

 

  • En gang om året bliver vi fotograferet af en professionel fotograf. Der tages billede af hvert barn, samt den lille dagpleje gruppe.

 

  • Tur til Legeland, hvor forældre også er meget velkommen til at komme med. Det er rigtigt hyggeligt.

 

  • Julegudstjeneste på Kornumgård plejehjem, hvor vi sammen med de ældre synger, hører historier og danser om juletræet. Bagefter bliver der serveret godter, saft og kaffe. Det er dejligt at se de ældre lyse op af glæde over at få et lille varmt håndtryg af de små.

 

  • Vi vil også komme til at benytte vores smukke Rhododendron park en del, da vores nye legestue ligger lige overfor. Her vil vi bla. spise medbragte madpakker, fodre ænder, lege og hvad vi ellers kan finde på af spændende aktiviteter.

 

Vi glæder os til at lære jer og ikke mindst jeres børn at kende.

Med venlig hilsen BRUMBASSERNE:

Karen, Alice, Inger, Lise Lotte, Pia, Stine, Lone og Sanne.



 

 


 

 







Opdateret 18. januar 2019