Dagplejens dag 2019

Dagplejedag 2019

 

Traditionen tro markerede dagplejen i Dronninglund også i år den landsdækkende dagplejedag.

 Den anden onsdag i maj mødtes alle byens dagplejere og børn i ”Den grønne Oase”. Vi startede formiddagen med sang og musik. Vagn Frederiksen kom med sin harmonika og spillede nogle af de kendte børnesange for os.

 

 

Derefter blev luften over legepladsen tyk af sæbebobler. Der blev hoppet og hujet når kaskader af sæbebobler svævede hen over børnene. 

Fredag var den store festdag. Alle dagplejere mødtes i Dronninglund hallen til heldagslegestue. Fra morgenstunden var der gang i bolde og scootere. Vores forældreråd sørgede for frugt og boller til os alle om formiddagen. Efter formiddagsmaden var der forskellige aktiviteter.

 

Børnene havde fortsat mulighed for at drøne rundt på scootere. Der var en motorikbane med bla. rutsjebaner og tunneler, balloner og fluesmækkere og faldskærm og bolde.

 

Efter middagsluren kom alle forældre og søskende til kagemand og kaffe, som vores forældreråd havde fået sponsoreret fra byens butikker og banker.

3 friske 1. G’er fra Dronninglund gymnasium kom og spillede og sang børnesange sammen med os.

Alle børn have malet et salt og pebersæt, som forældrene fik med hjem.

 

Stor tak til forældrerådet og alle de forældre, der gav en hånd med.

 

 

 

 

 

 

Opdateret 28. maj 2019