Kultegninger

Målet med vores lille projekt er, at alle børnene skal prøve at tegne med kul samt at børnene skal være med til at "fremstille" kullet, der skal tegnes med.

 

Vi starter projektet med at gå i skoven for at finde nogle pinde.  Vi får hurtigt samlet en stor håndfuld fingertykke pinde.

 

Pindene skal nu saves i mindre stykker. Styrkerne skal være så små, at de kan ligge i en kagedåse. Vi sætter pindene fast i en lille skruetvinge og så skal der saves. De største børn, finder hurtigt ud af hvordan man skal gøre. De mindste skal have hjælp.

 

 

 Alle pindene bliver fordelt i to metalkagedåser. Vi sætter låg på, hvor der er lavet et par små huller.

 

Dåserne bliver placeres i bålet. Vi sætter os alle rundt om bålet og kigger på flammerne, mærker varmen og lugter røgen. Mens bålet brænder synger vi nogle af vores favoritsange.

 

 

Dagen efter er bålet brændt ned og vi kan nu kigge i kagedåserne. Det magiske er sket, vores pinde er blevet til sort kul. Nu kan vi tegne. Vi får lavet de flotteste kultegninger og vi har masser af kul tilbage til mange flere tegninger.

 

August 2019

 

Anne og Hanne

 

 

 

Opdateret 23. august 2019