Tur til Nymarksminde

Vi tog bussen -  en oplevelse i sig selv, ud til Vodskov og gik derfra den lille tur over til bondegården Nymarksminde. Børnene var spændte på at se alle dyrerne, som vi forinden havde haft fremme i form at plastik dyr og på iPad. Vi havde snakket om hvad de forskellige bondegårdsdyr hedder, hvad de siger og hvad de spiser mm.
Ole, som bor på bondegården, kom og tog imod os. Inden vi skulle fodre og sige godmorgen til alle dyrerne sammen med Ole, spiste vi vores medbragte boller. Alle børn fik hver en lille spand og måtte fylde den med korn fra Ole's spand.

 Nu gik turen rundt for at fodre alle dyrerne. Vi hilste på hønsene, gæssene, gederne, fårerne, koen, grisene og de mange søde kaniner som vi kunne sidde med. De var så søde og sjove. Ole kunne få den ene høne til at sove ved at ligge hans kasket over den, og så vågnede den først op når vi tog kasketten af igen det var sjovt. Efter fodring var det tid til leg på legepladsen. Børnene hyggede med alt det nye legetøj i legehuset. Inden turen hjem spiste vi frokost. Alle var trætte efter en super dejlig dag fuld af mange nye indtryk.

Opdateret 28. august 2014