Fisken

Vi har i et stykke tid haft tema om fisk, hvor vi har lavet nogle forskellige kreative tiltag. Vi har blandt andet tegnet vores hænder og lavet dem til fisk, malet på bølgepap og klippet en fisk ud og lavet fisk ud af plastiklommer, som blev fyldt med crepe papir.

 

Efter børnene fik en forståelse af hvad en fisk var, gik vi en dag ned til fiskemanden og købte en røget markral. Fisken vi spiste til frokost og fik en god snak om den. Børnene var livlige og forstod fint hvordan fisken havde en mund og hale, præcis som de havde tegnet dem tidligere.

Efter at have tegnet, og spist en fisk, skulle vi selvfølgelig ned og se på en levende fisk. Derfor pakkede vi senere på ugen barnevognen med baljer, fiskenet, forstørrelsesglas, et lille plastik akvarium og madpakker til os alle. Vi tog på fisketur  i den nærmeste sø, for at finde ud af hvad der lever i vandet der. Vi fangede skøjteløber, iler (blodsuger), snegle og rigtig mange haletusser.

Vi fik en god snak om hvad de spiser, hvorfor lever de i vand og selvfølgelig fik de lov til at røre ved de haletusserne i baljen. Halletusserne var sjove og gav mange gode grin. Inden turen gik hjemad igen spiste vi madpakker i det grønne, inden vi satte haletusserne og de andre vanddyr fri igen.

Hele fiske tema blev afslutte med at vi grillede en fisk på bålet hjemme i haven. Børnene vaskede, puttede salt og krydderurter i fisken. Til fisken spiste vi kartofler(forkogt) med peberfrugt og persille, som børnene selv havde skåret i stykker, puttet i folie bakke og blev grillet sammen med fisken på bålet. Mine børn er vant til, at vi laver bål og tilbereder frokost derpå, så derfor har de en naturlig omgang / respekt dertil. Det er benævnelsesværdigt at sige her, at vi altid er to voksne tilstede når der laves bål.

Alt i alt, nogle gode og lærerige uger for os alle, og ikke mindst oplevelsessige stunder med fiskene.

Opdateret 7. juni 2016