Flauenskjold

       
                Anni                          Annette

     

           Charlotte                   Michella

Vi er 4 dagplejere i Flauenskjold med hver vores børnegruppe:  Anni, Annette, Charlotte og Michella, og vi har et tæt samarbejde med dagplejen i Agersted.

Vi er alle uddannet i ICDP, og det er en metode, hvor man som dagplejer er lydhør overfor barnets behov, at man går i børnehøjde og justerer sig i forhold til barnet og styrker og udvikler børns kompetencer. Barnets trivsel og udvikling er afhængig af det gode samspil og den gode relation til sin dagplejer.

Desuden er vi alle sammen blevet certificeret som DGI - dagplejere i 2019 og 2 af os (Annette og Michella) er blevet certificeret i mindfulness. Vi har et fælles mål, som hedder at: Vi vil give jeres barn/børn masser af tryghed, glæde og læring i hverdagen.

Er du blevet interesseret, så klik på vores profil, der kan du læse mere om, hvad vi hver især står for.

Heldagslegestue:

Vi holder heldagslegestue skiftevis i Flauenskjold og Agersted ca. hver anden fredag, og vi laver et legestueprogram hvert halve år, som er tilgængeligt her på siden og som er hænger synligt hos os dagplejere.  Formålet med at gå i legestue er bl.a.:

  • at styrke det sociale samvær mellem børn og voksne

  • at børnene lærer os dagplejere bedre at kende og bliver trygge ved os, hvilket er en stor fordel, når de skal i gæstepleje.

  • at børnene lærer at begå sig i en større gruppe, hvilket er godt, når de skal videre i børnehaven.

  • at vi kan lave større fælles aktiviteter, hvor vi kan fordybe os.

Dette giver en roligere og mindre stressende dag for alle, da vi kan udnytte tiden over hele dagen.

Bogbussen:

Vi besøger bogbussen, og vælger i fællesskab de nye bøger, som vi skal have med hjem. Vi vil gerne lære børnene glæden ved at læse og se i bøgerne, da det kan styrke læselysten og fremme læseevnen på sigt.

Samarbejde med børnehaven:

Vi besøger børnehaven sammen med børnene, og når det er ved at være tid til børnehavestart, besøger vi dem lidt oftere. Dette gør vi helt bevidst for at lave så god en overgang til børnehaven som muligt. Børnehavens personale besøger også os, når der er et barn, der skal starte, og det handler om at skabe den bedste relation til de primærvoksne i børnehaven. Dette er et samarbejde, vi har haft i mange år, og det fungerer rigtig godt.

Arrangementer.

Vi holder mange forskellige arrangementer i løbet af året bl.a. forældrekaffe, bedsteforældredag, dagplejedag mm. og vi værner meget om vores traditioner såsom fastelavn, påske og jul, hvor vi laver fælles ting. Men alt dette vil fremkomme af vores legestueprogram.

Vi mødes også på alle vores fælles arealer i byen, legepladsen, området ved søen, skolen, stadion osv.

 

  

  

 

 



 

 

Opdateret 11. marts 2019