Tur til Nymarksminde

Fredag den 30. august var vi dagplejere og børn på en dejlig bustur til Nymarksminde ved Langholt.

Forældre, søskende og bedsteforældre var også inviteret med. Vi kørte fra legestuen kl 9, alle var glade og forventningsfulde.

 

Da vi kom derud, var der lige lidt ventetid inden de åbnede, men pyt, tiden gik hurtig for pludselig kom der en høne for at hilse på. Hønen var meget nysgerrig og hoppede op på en klapvogn, altså nej så fræk. Børnene forsøgte forgæves at fange den.

 

 

Da vi kom indenfor i parken, fik alle børnene en spand med foder i, for nu skulle alle dyrene fodres.

Børn og voksne gik samlet rundt til alle dyrene. Først kom vi til hønsene. Spændende!! hønsene var så søde, børnene var modige og nysgerrige, de rakte hånden frem, værsgo´ så er der mad!!!

Så var der kalkunerne, de så sjove ud. Ænderne og gæssene var så fine og meget sultne..

Endelig var der alle de søde små kaniner og deres bitte små unger. Børnene var ivrige efter at fange

dem og kæle for dem, og de havde travlt med at fodre dem med mælkebøtter.

Gederne, den lille kalv, de to grise og fårene, jo de fik også mad og blev klappet på.

 

 

Der var også tid til at lege, der var gynger, klatretårn, sandkasse, og forskellige køretøjer. En vandpyt!!!!jamen den skulle da også afprøves.

De voksne fik prøvet at gå på stylter og fik grinet. Claras morfar var rigtig god til det. Clara sagde stolt:” min morfar er sej”

 

 

Så var tiden kommet til den store traktor tur, juubiiii, både voksne og børn var ivrige.

Vi fik den helt store tur ud på marken, enkelte steder var der lidt mudder, men det gik….men pludselig så sad vi fast midt på markvejen, så vi måtte af og gå det sidste stykke. Det blev selvfølgelig taget med højt humør, rigtig sjovt. Men pga vi kom til at sidde fast, blev vi spurgt om vi kunne tænke os en tur med den store traktor med vogn, helt ud til de store flotte krondyr og se dem blive fodret, og det havde vi da helt klart lyst til.

 

 

Der blev selvfølgelig også  tid til at spise vores medbragte madpakker, og her fik vi besøg af de små kattekillinger, de tjekkede lige bordet for rester.

 

 

Kl 13 kom bussen og så var tiden kommet hvor vi skulle køre hjem igen. Alle børnene var trætte, enkelte faldt i søvn på vej hjem.

Alt i alt en rigtig dejlig og lærerig tur for både voksne og børn.

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

  

  

Opdateret 26. september 2019