Motionsdag

Motionsdag i Stenum dagpleje 12 okt 2018

 

Mål: Fredag inden uge 42 er der tradition for at afvikle motionsdag. Vil vil lave en skøn dag, hvor alle børn bliver rørt. Vi sætter fokus på læreplanstemaerne og vi vil runde dem alle i løbet af dagen.

 

Hvor: Vi vil lave aktiviteter både inde og ude. Dagen vil blive afholdt i legestuen.

 

Hvordan: Vi mødes alle i legestuen. Efter morgenmad og morgenlur til de mindste, starter vi med at sidde i en stor rundkreds på måtter, vi synger fagtesange og laver trolderim. Herefter laver vi en motorik bane. Vi har balance bobles, en rutchebane, en blød madras, en tunnel med 4 udgange, samt vores måtter.

Vi laver bobles diplomer til alle børn, når vi har leget med bobles, hvor der er forskellige motoriske aktiviteter man gennemfører.

Herefter går vi ud i den lille skov ved siden af boldbanerne. Her er der rebstiger og balance bomme. Skovbunden er dækket med grene og blade og underlaget er derfor ujævnt. Det gør at de små virkelig skal bruge alle kræfter og se sig godt for.

 

Bevis: Vi tager billeder og vi laver bobles beviser, samt skriver en læreplan.

 

Konklusion: Vores dag gik super godt, vi gennemførte alle vores planer. Alle børn deltog og der var en positiv stemning hele dagen. De voksne var super engagerede og det smittede af på børnene.

 

Læreplanstemaer:

Kultur, æstetik og fællesskab= Hver år afholdes motionsdag, vi gør det alle og vi er en del af det store fællesskab.

Alsidig personlig udvikling= At blive bekræftet i at alle kan være med. Der er et bevis på skrift med hjem om eftermiddagen til forældrene.

Social udvikling= Vi leger sammen, vi møder de andre børn fra dagplejen i en sjov aktivitet.

Kommunikation og sprog= Vi voksne fortæller om dagen, vi synger sange og vi benævner alt hvad vi gør. Børnene udtrykker sig verbalt og nonverbalt, kropssprog.

Krop, sanser og bevægelse= Vi rører os, vi mærker de forskellige underlag inde og ude. Vi får f.eks. jord på hænderne når vi går i skoven, og vi mærker at græsset er fugtigt.

Natur, udeliv og science= Vi er i skoven, vi slæber grene og vi oplever bl.a. at blade er begyndt at falde af træerne og at der ligger agern på jorden. Vi er aktive i skoven på balance bomme mm.

 

Reflektion= Vi vil lave en motionsdag næste år, som ligner denne meget, da alt var rigtig godt. Vi kom omkring alle læreplanstemaerne og vigtigst af alt, så havde vores dagplejebørn en fantastisk dag.

 

Mvh Pia, Gitte, Marie, Trine og Dorte

Dagplejen i Stenum.

 

 

 

 

Opdateret 12. november 2018