Marts 2019

 

Marts 2019

 

Tema: Sociale kompetencer, barnets alsidige og personlige udvikling samt krop og bevægelse.

 

Sociale kompetencer udvikles ved at være med, hvor det sker!

Ved at indgå i venskaber og gruppefællesskaber lærer børn at give og få omsorg og respekt. Ved barnets alsidige personlige udvikling, er der fokus på barnets potentialer og udvikling af identitet. ”Hvem er jeg” og ”Hvad kan jeg”.  Jeg sætter fokus på at styrke barnets udvikling af de motoriske færdigheder, derved styrker jeg også dets forudsætninger for at udvikle sig og opnå læring. Barnet bliver bevidst om sin egen krop, når det bevæger sig og udfordres motorisk. Når barnet deltager i kropslige og sansemotoriske aktiviteter, sker der både leg og læring.

 

I marts har vi haft bedsteforældredag i dagplejen, hele 36 bedsteforældre mødte op til en dejlig dag i legestuen. Vi startede fælles med 3 små sange, hvor vi sad i rundkreds og fællesfølelsen blev vagt. Derefter stod den på samarbejde barn og bedsteforældre imellem, der skulle nemlig laves fisk til den årlige kunstudstilling på Tolstrup Stenum friskole. Bedsteforældrene var rigtig dygtige til at hjælpe, og vores udstilling blev virkelig flot. I hallen lavede vi en motorikbane, hvor alle kunne boltre sig og styrke fællesskabet og motorikken. Til frokost bød vi på sandwich og små rugbrødsmadder, som vi spiste sammen i legestuen. Denne dag blev virkelig god, den var godt planlagt og alle bedsteforældrene var med på alt det sjove vi tilbød denne dag.

 

I marts har vi bagt boller nogle gange. Ved at bage bruger vi især den taktile sans, og vi nyder også fællesskabet og gode snakke omkring bordet. “ Se hvordan min bolle ser ud”, “min er flad som en pandekage”; “ mere mel på, mine fingre klistre”. Det bedste er det lækre resultat, nemlig varme nylavede boller, som vi elsker.

 

Hver dag har vi små aktiviteter, som børnene elsker. Vi er så småt startet på påskepynt, og vi glæder os til at finde på flere små ting, som vi vil udsmykke baggangen med. Marts har været rigtig god, og der er stor udvikling at spore hos alle børn.

 

 

 

 

Opdateret 12. juni 2019